April 2023. Nyhedsbrev

Kære medlem af Grundejerforeningen Nyrup Huse

Vi har i bestyrelsen fordelt opgaverne imellem os og fået struktureret de krævede opgaver og opfølgninger mellem os.

Så arbejdet går bare derud af med regelmæssige opfølgninger.

Størst fokus har der været på at sikre vejenes kondition – herunder også beskæring af hække, træer og øvrig beplantning ud mod vejene.

Den største udfordring har været det vedvarende regnvejr, som er en udfordring overalt i lokal-området på såvel de små som de store veje.

Vi har i februar måned fået udbedret hullerne på asfaltstykket ved indkørslen til vores område for at udgå uheld ved gennemkørsel – specielt på cykel.

Medio marts har bestyrelsen gennemgået alle vejene sammen med vores Vejentreprenør.

Vi har aftalt lapning af alle huller på de ramte vejarealer, ligesom høvling på udvalgte områder vil blive fortaget.

Arbejdet er planlagt til udførelse snarest muligt.

Vi vil løbende sikre opfølgning på vejenes tilstand og gribe ind om nødvendigt.

Indbetaling af kontingenter er forløbet meget tilfredsstillende – kun med ganske få restancer – så mon ikke de sidste kommer på plads nu.

En husker:

Hvis I ændrer telefonnummer/adresse/mail – så skriv til os så vi kan opdatere vores interne lister. Det er rart at have i tilfælde af hændelser på vores huse/veje m.v. Opdatering sendes til: info@nyruphuse.dk

Vi har som allerede udmeldt generalforsamling på Højby Sø – søndag den 21. maj kl. 10.00.

Husk venligst:

at forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 21. april – og skal sendes til: info@nyruphuse.dk

Agenda fremsendes med bilag til alle grundejere senest den 7. maj 2023.

Allerede nu vil vi bede jer overveje, om ikke I kunne tænke jer, at tage del i bestyrelsesarbejdet – vi har p.t. 1 vakant suppleant position.

Derudover har vi 1 revisor og 1 suppleant på valg til den kommende generalforsamling.

Det er ikke et krævende arbejde – vi holder ca. 1 møde i kvartalet.

Sluttelig vil vi ønske jer alle en god weekend og en dejlig Påske

De bedste hilsner

Bestyrelsen