Oktober 2024 Nyhedsbrev

Kære Grunderejer i Nyrup Huse Grundejerforening
Vi har i bestyrelsen afholdt vores første møde efter generalforsamlingen. I mødet deltog alle medlemmer af bestyrelsen inklusive suppleanter. Efter velkomst og en kort introduktion til vores arbejdsmetoder, tog vi fat på gennemgang af de punkter, som blev behandlet på generalforsamlingen.

Forslaget til et fællesarrangement for foreningens medlemmer med børn og børnebørn blev sat i søen med Mette og Margit som tovholdere. Desværre var tilslutningen ikke tilstrækkelig, så arrangementet blev aflyst.
Vi drøftede i bestyrelsen, om ikke vi skal give det en chance til næste år – vi synes nemlig alle ideen er super. Vi tænker, at hvis vi allerede nu får en dato på plads, vil der måske være større tilslutning – især hvis datoen ligger sidst i august/først i september udenfor sommerferieperioden

Vi håber, nogle medlemmer vil tage stafetten. Vi forestiller os, at arrangementet både skal rumme børn og voksne. Flere har givet udtryk for, de synes at ideen er god. Vi håber virkelig, at der er nogle ildsjæle, som vil bidrage til at få et arrangement op at stå. Lad os endelig høre fra jer, som gerne vil tage stafetten eller bidrage til et arrangement.

På generalforsamlingen tilkendegav en del grundejere, at der desværre ligger en del efterladenskaber fra hunde i rabatterne. En del at disse stammer fra hundeejere, som ikke er beboere i foreningen. Vi har i bestyrelsen igangsat at skilte bliver opsat med henstilling til at samle op efter hundene.

Generalforsamlingen udtrykte bekymring for de mange vildkatte som fodres i vores forening. Det henstilles, at fodring begrænses – jo mindre kattene fodres desto mere tager de rotter. Vi har i år haft en hel del rotter ved vores huse og i skure. Omfanget er langt større end tidligere år. Rottefængerne, som har tilset ramte grundejere med rotteproblemer anbefaler endvidere, at der ikke fodres fugle, da det yderligere tiltrækker rotter og mus. Det er derfor bestyrelsens opfordring, at der generelt holdes igen med fordring af dyr.

Vi har i bestyrelsen besluttet, at vi fortsat selv lapper huller i asfalten ved indkørslen til foreningen. Derudover har vi besluttet at etablere et areal med en grusbunke til løbende udbedring af huller i vejnettet.
Alle grundejere kan afhente grus til brug for udbedring af huller i det fælles vejnet. Dette har vi gjort, da vi gennem året har set tiltagene kraftige regnbyger i større mængder, som afstedkommer en del huller. Vi håber hermed at give bedre farbare veje året rundt. Vi har efter aftale med ejeren af den ubebyggede grund (NH 2) etableret en grusbunke på denne grund. Selvfølgelig er vores fælles grusbunke ikke er til forbrug af grus på private grundarealer. Det skal understreges, at vi fortsat gennemfører en årlig gennemgang af vejnettet med vores entreprenør for at sikre en tilfredsstillende standard.

Beskæring
Det er en udfordring flere steder i vores grundejerforening, at beskæring ikke er gennemført som foreskrevet af kommunen.
Der har flere gange været henstilling/advarsler fra renovationen, at de ikke kan komme igennem uhindret i visse steder i området.
Vi skal derfor henstille til, at alle sikrer, at beskæring iht. regler er foretaget. Hvis der ikke beskæres risikerer vi, at der ikke bliver afhentet affald i grundejerforeningen.

I øvrigt har kommunen netop rundsendt en ”huske” sms omkring beskæring – også omkring rabatterne. Hermed er denne opfordring givet videre.

Bestyrelsen foretager gennemgang af arealerne inden vinteren sætter ind.

Sluttelig ønsker vi alle et godt efterår og vi håber fortsat stor aktivitet i området, som vi har set hen over sommeren. Dejligt med liv i området.


De bedste hilsner

På vegne af bestyrelsen
Hanne Baunsgaard

Maj 2024. Kalender 2024/2025

1. juni 2024Kontingent forfalder
1. juli 2024Sidste rettidige indbetalingsdag
18. april 2025Sidste frist for indsendelse af forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen 2025
4. maj 2025Indkaldelse til generalforsamling 2025
18. maj 2025Generalforsamling kl. 10 på Hotel Højbysø

Maj 2023. Opfordring til nedsættelse af hastigheder i Nyrup Huse

Nyrup, 26/5-23

Kære Grundejer i Grundejerforeningen Nyrup Huse

I fortsættelse af årets generalforsamling og referatet herfra vender vi tilbage til et af de primære punkter fra vores konstruktive debat – nemlig de høje hastigheder, der køres med på vores veje.

Desuagtet de gældende regler for hastigheder på private fællesvej – har vi i grundejerforeningen besluttet at arbejde for en nedsættelse af hastigheden på vores veje. Trafikken er stigende – og med de kørte hastigheder er vores veje ikke et trygt sted at færdes. Bestyrelsen har dette på agendaen i det kommende år.

Allerede nu kan vi hjælpe hinanden til en større tryghed.

Fortæl dine gæster, at kørsel i området skal ske med lav hastighed – 15 km/t – pas på i sving, hvor udsynet er begrænset. Ser du biler kører hurtigt så gør tegn til at nedsætte hastigheden. Vi kan alle gøre en indsats og passe på hinanden og især børnene.

TAK fordi du giver budskabet videre –

Vi passer på hinanden – god pinse i sikkerhed!!

Med venlig hilsen Bestyrelsen

April 2023. Nyhedsbrev

Kære medlem af Grundejerforeningen Nyrup Huse

Vi har i bestyrelsen fordelt opgaverne imellem os og fået struktureret de krævede opgaver og opfølgninger mellem os.

Så arbejdet går bare derud af med regelmæssige opfølgninger.

Størst fokus har der været på at sikre vejenes kondition – herunder også beskæring af hække, træer og øvrig beplantning ud mod vejene.

Den største udfordring har været det vedvarende regnvejr, som er en udfordring overalt i lokal-området på såvel de små som de store veje.

Vi har i februar måned fået udbedret hullerne på asfaltstykket ved indkørslen til vores område for at udgå uheld ved gennemkørsel – specielt på cykel.

Medio marts har bestyrelsen gennemgået alle vejene sammen med vores Vejentreprenør.

Vi har aftalt lapning af alle huller på de ramte vejarealer, ligesom høvling på udvalgte områder vil blive fortaget.

Arbejdet er planlagt til udførelse snarest muligt.

Vi vil løbende sikre opfølgning på vejenes tilstand og gribe ind om nødvendigt.

Indbetaling af kontingenter er forløbet meget tilfredsstillende – kun med ganske få restancer – så mon ikke de sidste kommer på plads nu.

En husker:

Hvis I ændrer telefonnummer/adresse/mail – så skriv til os så vi kan opdatere vores interne lister. Det er rart at have i tilfælde af hændelser på vores huse/veje m.v. Opdatering sendes til: info@nyruphuse.dk

Vi har som allerede udmeldt generalforsamling på Højby Sø – søndag den 21. maj kl. 10.00.

Husk venligst:

at forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 21. april – og skal sendes til: info@nyruphuse.dk

Agenda fremsendes med bilag til alle grundejere senest den 7. maj 2023.

Allerede nu vil vi bede jer overveje, om ikke I kunne tænke jer, at tage del i bestyrelsesarbejdet – vi har p.t. 1 vakant suppleant position.

Derudover har vi 1 revisor og 1 suppleant på valg til den kommende generalforsamling.

Det er ikke et krævende arbejde – vi holder ca. 1 møde i kvartalet.

Sluttelig vil vi ønske jer alle en god weekend og en dejlig Påske

De bedste hilsner

Bestyrelsen

September 2022. Nyhedsbrev

Efter generalforsamlingen den 15. maj 2022, hvor den nye bestyrelse blev valgt af forsamlingen, har vi konstitueret os.

Mod sædvane blev valget afholdt som et valg af en samlet bestyrelse og ikke med et valg pr. person til den enkelte post. Det betyder, at valget blev lukket med valg af det fornødne antal definerede personer. Herefter var det vores opgave at konstituere os. Konstitueringen fandt sted på vores første møde og resulterede i denne fordeling af posterne:

Formand: Hanne Baunsgaard NH 44 – valgt for 2 år

Kasserer: Niels Jørgen Hansen NV 07 – valgt for 2 år

Sekretær: Annemarie Jacobsen NH 42 – valgt for 2 år

Suppleant: Schanne Fridthjof NH 50 – valgt for 1 år

Revisor: Ebbe Olsen NH 29 – valgt for 2 år

Revisor: Niels Peder Ravn NH 41 – valgt for 1 år

Revisorsuppleant: Jørgen Bach NV 25 valgt for 2 år

Bestyrelsen fik derudover mandat til at finde yderlige suppleant til bestyrelsen. Det vil være dejligt såfremt et eller flere af jer medlemmer er interesseret i at være med i arbejdet.

Efter generalforsamlingens afholdelse har bestyrelsen fremskaffet den manglende kassebeholdning. Sagen er dermed lukket og næste års regnskab vil indeholde en tilbageførsel af hensættelsen til imødegåelse af tabet. En meget positiv afslutning på sagen.

På det konstituerende bestyrelsesmøde aftalte vi ansvarsområder, ligesom vi aftalte de nødvendige aktioner omkring CVR-register, E-boks adgang, fuldmagter til banken osv.
Samtidig fastsatte vi mødefrekvens, standard dagsorden/referater samt en række aktioner og gøremål for bestyrelsen – dette for at sikre vi effektivt og hurtigt får sat os ind i opgaverne.

Det er så der vi er nu. Arbejdsopgaver er fordelt – naturligt i forhold til det område, vi hver især varetager. Udover den vedtægtsmæssige hovedopgave – nemlig vejenes vedligeholdelse – herunder ryddelighed og beskæring, har vi fokus på information og nem kommunikation til alle medlemmer.

Vores hjemmeside vil fortsat indeholde relevante oplysninger omkring regnskab, vedtægter, kontaktinformation m.v. samt mulighed for fremsendelse af mails til bestyrelsen på:

info@nyruphuse.dk


Vi har igangsat opdatering af vores hjemmeside og glæder os til, at vi snarest muligt kan komme med annoncering af det er sket.

Udover hjemmesiden skal vi lige gøre lidt reklame for den etablerede Facebook-gruppe – Nyruphuse grundejerforening – her kan medlemmerne hurtigt komme i kontakt med hinanden.

Vi vil også gerne benytte lejligheden til en reminder omkring kontingentet – som senest skulle være indbetalt 1. juli – der er nogle restancer, som vi gerne ser betalt. Foreningens konto nr. er:

reg.nr. 1551 konto nr. 6532896

Husk venligst at anføre betalingsinformation (NV/NH + husnummer) i tekstfelt samt folkeregisteradresse og meget gerne e-mailadresse i rubrikken “meddelelse”, så vi kan opdatere vores medlemsliste.

Vi holder øje med vejene – vejret kan være en udfordring med kraftig regn. Som vi ser vejene pt. synes de at være i pæn stand. ændres dette tager vi selvfølgelig aktion.

I foreningen har vi som grundejere pligt til at sikre beskæring af hække og træer således, at udrykningskøretøjer, renovation o.s.v. uhindret kan komme frem. Som vanlig laver vi en rundering inden efterårsferien så vi alle får styr på den del.

Endelig vil vi allerede nu sikre, at I alle er klar over vi holder generalforsamling den 21. maj 2023. Vi håber rigtig mange møder op – og husk at eventuelle forslag skal fremsendes til bestyrelsen senest den 21. april 2023 – vi skal nok udsende en reminder, når den tid kommer.

Sluttelig ønsker vi alle et dejligt efterår, hvor vi kan nyde vores huse og de dejlige omgivelser. Vi vil fremadrettet bestræbe os på at informere om vores aktivitet i bestyrelsen og andre nyheder som måtte komme af interesse for os alle.

De bedste hilsner fra
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Nyruphuse.

September 2022. Om beskæring

Der skal også være plads til store biler på vores veje. Flyttebiler og de lastbiler der kommer med byggematerialer er ofte meget store. Selv slamsugeren fylder godt i landskabet.

Det er derfor vigtigt at beskære bevoksningen således at vejen er fri i 3,5 m over rabatten og i 4,5 m over kørebanen.

Visse steder opfylder vi det ikke helt. Billedet nedenfor er taget på den første tværvej på Nyrup Huse.

Læs mere om beskæring på kommunens hjemmeside.

August 2022. Om vejene

Foreningen har en aftale med en entreprenør om det løbende vedligehold af vejene.

Det der i særlig grad belaster vejene er en våd sommer og en våd vinter. Bestyrelsen checker derfor vejenes tilstand to gange om året og kontakter leverandøren i tilfælde af mangler.

Medlemmerne opfordres i øvrigt til at kontakte bestyrelsen hvis de opdager pludselige skader, der kræver reparation.